Hyalopecten frigidus (Jensen, 1903)
JENSEN, A. S. 1903. Pecten frigidus, nomen pectini profundorum maris polaris incolae novum datum. Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn, 1904: 305-311, 1 text-fig. [p. 305, text fig.]
1904 Pecten frigidus Jensen, 1904
Pecten frigidus Jensen; A. S. Jensen, 1912, Danish Ingolf-Expedition, Lamellibranchiata, plate 1, figures 7a-f.
|
«1876. Pecten fragilis Jeffreys, Ann. Mag. Nat. Hist (4) XVIII, p. 424
1879. P. fragilis Jeffreys, Proc. Zool. Soc. Lond., p. 561 (partim), Pl. 45, Fig. 1 ad dextram ¹). 1879. P. fragilis Friele, Catal. d. auf d. norw. Nordmeerexped. bei Spitzbergen gef. Mollusken; Jahrb. Deutsch. Mal. Gesellsch. VI, p. 264. 1901. P. fragilis Friele & Grieg, The Norwegian North Atlantic Exped. Zool., Mollusca III, 1901, p. 8. 1902. P. biscayensis Friele (non Locard), Moll. d. ersten Nordmeerfahrt d. Fischereid. "Michael Sars" 1900; Bergens Museums Aarbog 1902, Nr. 3, p. 8, 15 & 17. Testa complanata, irregulariter suborbicularis, paulo altior quam longios, margine ventrali simul cum, antico semicirculum formante, postico leviter arcuato aut fere recto, paulo inaequivalvis, valvula sinistra magia convexa, auriculis parvis, inaequalibus, posterioribus minoribis, a testa leviter modo definitis, anteriorum sinistra triangularis, dextra liris paucis squamulatis ornata, margine dorsali denticulato, sinu byssali breviore acuto. Valvulae tenuissimae et fragiles, perlucentes, argenteae, concentrice plicatae, plicis circiter 12 in adultis, in media testa latis, margines versus attenuatis, striis radiantibus numerosis elevatis. Superficies interna nitida, margo cardinalis recta, fovea cartilaginis preparva, triangularis. Long. 27 mm, alt. 29 mm, lat 6.5 mm.
Habitat in profundis maris polaris e Spitsbergia versus Islandiam, insulas Faeroenses et Hetlandiam, 1095-2814 m. Pecten frigidus (x 3/2)
Pecten frigidus Pectini undato Verrill et Bush (P. pudico E. Smith, P. biscayensi Locard) e profundis maris atlantici maxii affinis, sed auriculis multo minoribus clare differt. P. frigidus maa anses for Polardybets ¹) mest karakteristiske Bivalv, baade hvad Individernes Størrelse og Mængde angaar. Ifølge Friele og Grieg (l. c.) er den tagen paa 12 af N. Nordhavs-Ekspeditions Stationer, fra Spitsbergen ned imod Færøerne og Shetand; Dybderne vekslede fra 658—1539 Fv., Bundens Temperaturer fra ÷ 1 til ÷ 1°6 C. Den Danske Ingolf-Ekspedition tog den paa 13 Stationer, alle beliggende imellem Jan Mayen, Island og Færøerne; Dybderne vare 579—1309 Fv., Bundens Temp. ÷ 0.6 til ÷ 1°1 C. Endelig genfandt "Michal Sars" den i 1900 N. for Færøerne, i en Dybde af 2100 M. og ved en Bundtemp. af ÷ 1°12 C. (ifølge Friele, 1. c. 1902).
Variationen er temmelig ringe, indskrænker sig til nogen Vekslen i den radiære Strierings Styrke og Skallens Kontur. I Begelen er Skallen lidt højere end lang, undertiden nærme de to Dimensioner sig til at blive lige. Ganske spæde Individer have Skalørerne forholdsvis meget store; ogsaa hos de Voksne kunno Skalørerne være af lidt forskellig Størrelse, men ere dog i det hele taget forholdsvis meget smaa, sammenlignede med dem hos Atlanterhavets Pecten undatus Verril & Smith. P. frigidus er, som anført i Diagnosen, ikke strængt symmetrisk, og den hviler aabenbart paa den mest flade (højre) Skal, thi denne er stedse "ren", hvorimod den venstre Skal er bevokset med Foraminiferer, Ormerør, Scalpeller etc.» ¹) Figura sinistra, quoad conturam, eandem testam ab interiore visam demonstrat, sed forma et sculptura exterioris datæ sunt
¹) Herved menes ikke et Dybhav begrænset mod Syd af Polarcirklen, men af Havbundens submarine Rygge imellen Grønland - Island - Færøerne - Shetland; thi nordfor disse Rygge findes ved Bunden, hvor denne ligger mere end 300 Favne under Overfladen, til Stadighed Polarvand med en Temperatur af under 0° C. ADOLF SVERIN JENSEN, 1903
|